Squash Salat med feta og syltede rødløg

Ingredienser

  • 1-2 squash

  • En håndfuld cherrytomater

  • En håndfuld feta

  • Syltede rødløg

  • Basilikum

  • Til dressing: 2 spsk. olivenolie, 1 tsk. eddike, lille håndfuld frisk basilikum, salt og peber

Opskrift

  • Du kan enten bruge rå squash i tynde strimler eller skiver, eller du kan bruge grillede eller steget squash. Har du mange squash i haven, så tilbered lidt ekstra til en salat eller lign.
    Her har jeg brugt grillede squash , fordi jeg var i gang med Squash lasagne.
    Sær dine squash i 1/2 cm. tykkelse og salt dem i ca. 30 min.
    Dup dem tørre med køkkenrulle og kom gerne lidt frisk timian eller andre krydderurter på samt peber. Hvidløg er også fantastisk til squash.
  • Grill squashene på begge sider eller tilbered i ovn på bagepapir.
  • Skær skiverne i mundrette stykker og anret på dit serveringsfad.
    Har du lyst kan du gerne komme lidt snittet kål ved også.
  • Skyld dine cherrytomater og halver dem, kom dem ovenpå squashene.
  • Kom feta på som du synes det er passende.
  • Syltede løg er fantastiske på denne salat, tilberedt squash og syltede løg er bare et godt match. Har du ikke lige syltede løg ved hånden kan tynde skiver af rødløg selvfølgelig også bruges eller forårsløg.
    Dog vil jeg anbefale at lave en god portion syltede rødløg og have dem til mange retter og salater, de giver altid retten et løft.
    https://www.mariasmadunivers.dk/syltede-roedloeg/
  • Dressing: Basilikumsolie
    1 tsk. eddike af egen valg, 2 spsk. olivenolie eller lign. en lille håndfuld friske basilikumsblade hakkes fint, salt og peber.
    Bland væsken sammen i en lille skål og kom de friske krydderurter i, krydre med salt og peber evt. med hvidløg.
    Hæld dressingen over salaten og server 🙂

Denne salat er dejlig nem, hvis du i forvejen har gang i squash til andre retter, så lav lidt mere til denne salat. Og har du tomater ved hånden samt basilikum i vinduet eller drivhuset så er lykken næsten gjort på 5 min.

Hav gerne syltede rødløg og feta i dit køleskab, så kan du lynhurtig løfte mange salater til next level.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*